Gæst i Gyttegård Golf Klub
Gyttegård Golf Klub har hjemme i nogle meget skønne omgivelser i Gyttegård plantage, en såkaldt ‘københavner-plantage’, med Grene Sande som nærmeste nabo. Vi tilbyder en 18-hullers golfbane anlagt i et fredet, letkuperet terræn, vekslende mellem skovhuller og åbent landskab.
Golfklubbens café tilbyder mad og drikke i indbydende lokaler som jægerstue, en salon, og to selskabslokaler/festlokaler, som også er bygget til at kunne huse både store og små kurser.
Klubhus anno 1898
Det stemningsfulde klubhus er indrettet i en gammel plantørbolig fra 1898. Klubhuset er nyrenoveret i 2006-07 og rummer alle moderne faciliteter, såsom cafe & restaurant, omklædning- og baderum, reception og en proshop.
Derudover råder klubhuset over to lokaler som også anvendes til fest, møder, konferencer mv.
Faciliteterne er udstyret med moderne AV udstyr.
Klubhuset er åbent for alle – Natur, golfbane og Café.
Nord- og Sydfløjen åbnes for adgang i sæsonen mellem kl. 06.00 og kl. 23.00 og uden for sæsonen mellem kl. 08.00 og kl. 20.00.
Medbragt mad og drikke må ikke nydes i Caféen eller på terrasserne omkring klubhuset.
Hunde skal være i snor. Hunde må ikke medtages nogen steder inden døre. Efterladenskaber fjernes omgående af hundeføreren.
Historie – Gyttegård Golf klub
Første slag blev slået i klubben 20. maj 1978. Dengang hed klubben Sydjysk Golf Klub, men da mange forvekslede klubben med Sønderjyllands Golf Klub, blev navnet ændret i 1985 til Gyttegård – efter den gamle herregård bag 9. green.
Gyttegård Golf klub, gennemgik i 2006/07 en gennemgribende renovering, og det færdige resultat viser sig i dag fra sin smukkeste side. Faciliteter som omklædning, lokaler og Cafe fremtræder nu på smukkeste vis, og med respekt for arkitekturen.
Klubben råder over alle relevante træningsfaciliteter. Yderligere har klubben super gode faciliteter til brug for medlemmer og eksterne grupper. I Gyttegård Golf klub er det muligt at afholde alle slags fester, konferencer og meget andet.
Gyttegård Plantage Grene Sande
Gyttegård Plantage er en såkaldt ”grosserer”- eller ”Københavner”-plantage. Efter krigen i 1864 og tabet af Sønderjylland fik tanken om en bedre udnyttelse af de danske naturressourcer en næsten folkelig opbakning. Det førte bl.a. til stiftelsen af Det danske Hedeselskab i 1866, som gjorde en stor indsats for at tilplante de store hedeområder.
Selskabets medstifter Enrico Dalgas inspirerede også en række fremsynede og dygtige forretningsfolk til selv at deltage i anlægget af plantager. Gyttegård Plantage er et eksempel herpå. Størstedelen af plantagen blev anlagt i 1899-1900 af bankdirektør Heide, der kaldte plantagen ”Siam”, da han bl.a. var med i bestyrelsen i ØK, som købte store teaktræplantager i Siam (Thailand).
Enkelte af plantningerne er dog helt tilbage fra 1858 og 1885, og der findes endnu nogle 145-årige skovfyr nord for Løvlundvej. Heide opførte i 1898 den trefløjede plantørbolig. Den er tegnet af arkitekt Hack Kampmann, som bl.a. tegnede Marselisborg ved Århus. I 1908 købte grosserer Andreas Petersen plantagen og kaldte herefter plantagen Gyttegård efter sin frue, som havde kælenavnet ”Gytte”. Med hjælp fra arkitekt Martin Borch opførte Andreas Petersen i 1916 ”Villaen” som feriebolig for familien. I 1972 købte staten hele ejendommen. Gyttegård er en ret ung plantage i forhold til de øvrige plantager i området. F.eks. er den nærliggende Frederikshåb Plantage plantet næsten 100 år tidligere efter flere fejlslagne forsøg på at opdyrke de ufrugtbare jyske hedestrækninger i midten af 1700-tallet.
Naturen
Plantagen ligger i sydkanten af Grindsted hedeflade – en smeltevandsflade med udspring i vestenden af Vejle fjords tunneldal ved Randbøl. Her strømmede smeltevandet i slutningen af sidste istid mod vest og aflejrede store mængder sand. I den sydlige del af Grene Sande ses tydeligt den stejle erosionsskrænt i Hejnsvig Bakkeø, hvor smeltevandsfloden gnavede i det gamle landskab fra næstsidste istid. Skrænten er over 10 m høj, og herfra er der god udsigt mod nord over indsandet. Det er dannet ved voldsom sandflugt i slutningen af og i perioden efter istiden, da smeltevandssletten endnu var frisk og næsten uden vegetation. På Grene Sande har den langvarige påvirkning af vestenvind tilført store mængder sand og har skabt en såkaldt parabelklit, en u-formet klit, der vender ”benene” mod vest. Der er stadig blottede vindbrud i det nordlige ben, mens det sydlige er dæmpet af vegetationen. Sydøst for vejen Billund-Hejnsvig går heden over i kær og tørvemose. Grene Sande blev sammen med St. Råbjerg området fredet i 1967. Hele området er i dag udpeget som EU-habitatområde på grund af sin specielle flora og fauna. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Lyngarealet øst for P3 hører med til St. Råbjerg-fredningen, og længere mod vest kommer du over i de fredede arealer, der hører til den privatejede Utoft Plantage. Gyttegård Plantages særkende er de mange åbne arealer, der findes spredt i plantagen, såvel i tørre hedearealer som mange større og mindre fugtige kærog moseområder. Den traditionelle skovdrift i plantagen er blevet erstattet af mere naurnære driftsformer, der i fremtiden vil give plantagen mere variation i form af mere løvtræ, flere blandende bevoksninger og endnu flere åbne arealer imellem bevoksningerne.