42 deltagere stillede til start til klubturnering 7/7.

Vi afholdte turneringen sammen med DGU Paragolf.

Gyttegård Golfshop var hovedsponsor med flotte præmier og goodiebags til alle deltagere. Independent Invest & Security Låse bød også ind med flotte præmier.

Dansk Golf Union har en række aktiviteter og indsatser som gør det lettere, sjovere og mere attraktivt at være golfspiller med et fysisk eller udviklingsmæssigt handicap. Sammen med golfklubberne forsøger DGU’s frivillige og ansatte at udvikle paragolf i Danmark og skabe bedre rammer for alle paragolfere i de danske golfklubber. I Gyttegård er vi stolte af at kunne bidrage til dette, og er samtidig beæret over at have hjælpende og imødekommende medlemmer som gør det muligt. TAK

Citat fra en af deltagerne i går:

Tusind tak for en rigtig god dag igår til paragolfturneringen.
Blev taget rigtig godt imod og der var hjælp fra alle sider.
Der betyder rigtig meget at trods et usynligt handicap stod i på spring når man spurgte om hjælp så stor tak til jer.
Også stor ros til jeres medlem Niels og Villy som var hjælpende og omsorgsfulde på turen rundt.
Banen stod også flot og selv “vejret” fik i retter op på så det blev en rigtig god golfrunde🌞🌞
Stor ros til jer, kommer helt sikkert igen. Heidi Pedersen

Resultater Para A

  1. Stefan Mørkholt, Gyttegård
  2. Mette Wegge Lynggaard, Trelleborg
  3. Niels Jensen, Gyttegård

Resultater Para B

  1. Heidi Pedersen, Horsens
  2. John Laursen, Kaj Lykke
  3. Jette Purr, Tollundgaard

Resultater Den åbne række

  1. Hans Otto Rahbek Nielsen, Gyttegård
  2. Annette Juul, Gyttegpård
  3. Anders Damkær, Gyttegård
  4.  Kaj Verner Hansen, Gyttegård
  5. Lars Dahl Jensen, Gyttegård

Kort info om nogle af Para golf deltagerne:

Stefan Mørkholt. Stefan er skleroseramt og benamputeret men mestrer stadig golfsporten på allerhøjeste niveau. Han repræsenterer golfsporten på fornemmeste vis og har en ydmyg og sportslig indstilling til golfspillet. Han er et forbillede i hjemmeklubben Gyttegård. Har været på landsholdet og vundet store internationale turneringer. Mange gange Dansk mester, tidligere Europamester OG tidligere Verdensmester.

Erik Kolmos. Erik er sklerose ramt. Han har et mål om at spille samtlige golfbaner i DK, inden sygdommen bænker ham i en kørestol. Han har for længst spillet alle 18 hullers baner og nu i gang med 9 eller færre huller. Målet er at fuldføre i 2024.

Mette Wegge Lynggård. Tidligere Europamester i Paragolf.
Mette er udtaget til Cairns Cup. En blanding af Ryder Cup og Solheim Cup, men for paragolfere. Turneringen spilles i Michigan USA 27. juli – 3. august.
Mette er makker med Stefan Mørkholt ved EM og andre stævner, hvor der spilles Foursome.

Flemming Rasmussen, landsholdsspiller.

Michael Egeberg Svendsen, ny i paragolf. Spillede sin første turnering som paragolfer for en måned siden i Kaj Lykke GK og brændte banen af i 61 slag netto.

Alle paragolfere har EDGA-licens. Det er en international licens godkendt af EDGA (European Disabled Golf Association). Det svarer til kort på Europa-turen for ikke-paragolfere, og giver derfor mulighed for at stille op i internationale turneringer.

Det fremgår af EDGA-licensen om golferen må benytte buggy eller ej.

Feltet af paragolfere omfatter arm- eller benamputerede, synshandicappede, skleroseramte, mentalt retarderede, kool-ramte, m.fl.