Kom i gang med
GOLF
Send denne side til en ven...

Begynd til Golf i Gyttegård Golf Klub
Træning: Tirsdag & torsdag kl. 18.00-19.00
Pris: 499 kr.
(beløbet fratrækkes ved fuldt medlemskab efter kurset)
Turboweekend
29.-30. marts
Pris: 999 kr. inkl. frokost (beløbet fratrækkes ved fuldt medlemskab efter kurset)
Dato for regel kursus er endnu ikke fastlagt
09:00 – 10:00 Velkommen, introduktion og gennemgang af dagens program.
- Rundvisning i klubben.
- Kontor, shop, cafe, omklædning, bagrum, hul 1
10:00 – 12:00 Introduktion til golfslag
12:00 – 12:30 Frokost
12:30 – 13:30 Introduktion til Golfbox
Lørdag
09:00 – 10:00 Introduktion, rundvisning
10:00 – 10:45 Lange slag jern
11:00 – 11:45 Pitch
12:00 – 12:45 Frokost
13:00 – 13:45 Chip
14:00 – 15:30 Regelundervisning A
15:30 – 16:45 En runde på PAR 3
16:45 – 17:00 Afslutning på dagen
Søndag
09:00 – 10:00 Bunkerslag
10:00 – 10:45 Putting
11:00 – 11:45 Lange slag køller
12:00 – 12:45 Frokost
13:00 – 14:30 Regelundervisning B
14:30 – 16:15 Spil et nogle huller på stor bane
16:15 – 17:00 Afslutning på forløbet
Måske noget for dig: Golfens Dag afvikles d. 27. April
Overvejer du at sport, der kombinerer motion, socialt samvær, konkurrence og naturoplevelser?
Så er golf den perfekte sport for dig!
Uanset om du aldrig har rørt en golfkølle før, eller du har prøvet kræfter med spillet på en Pay & Play-bane, kan du tage dit første skridt ind i golfens verden på en sjov og uforpligtende måde.
I Gyttegård Golf Klub gør vi det nemt og hyggeligt at komme i gang. Vores golfkørekort tager du på kun 4-6 uger og her får du en grundig introduktion til spillet på et lille hold af andre begyndere.
Vores erfarne trænere og engagerede frivillige sørger for, at du er godt tilpas fra dag ét.
Prisen er 499,-
Golf er meget mere end blot golf – Golf er er en fantastisk motionsform, der holder dig i gang, i frisk luft, med naturoplevelser og socialt samvær. Uanset om du er 30, 40 eller 60 år, er golf en af de mest tilgængelige og skånsomme sportsgrene, der stadig giver en masse sundhedsmæssige fordele.
At gå en 18-hullers runde svarer til at gå caa. 10km. At spille golf er en effektiv form for konditionstræning uden at belaste kroppen unødigt. Her er nogle af de vigtigste fordele:
- Forbedrer konditionen – Gåturen mellem hullerne øger din puls og forbedrer dit kredsløb, hvilket mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
- Styrker muskler og led – Golf aktiverer hele kroppen, især core, ryg og ben, hvilket forbedrer din balance og styrke.
- Skånsom træning – I modsætning til løb eller kontaktsport er golf en lavbelastningssport, der mindsker risikoen for skader.
- Forbrænder kalorier – En golfrunde uden buggy kan forbrænde mellem 1.200 og 2.000 kalorier.
- Reducerer stress – Golf kombinerer bevægelse, koncentration og naturoplevelser, hvilket har en dokumenteret positiv effekt på mentalt velvære.
Golf er for alle
Mange tror, at golf er en sport forbeholdt en bestemt aldersgruppe, men det er langt fra sandt. Uanset om du er nybegynder eller tidligere har dyrket sport, er golf en sjov og udfordrende motionsform.
Handicap-systemet gør det muligt at spille på lige fod med andre, uanset niveau.
De vigtigste sundhedsfordele ved golf
Forlænger livet – Svensk forskning viser, at golfspillere i gennemsnit lever fem år længere end personer, der ikke spiller golf.
- Gavnligt for hjertet – Golf kan reducere risikoen for livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk og kolesterol.
- Høj kalorieforbrænding – En runde golf forbrænder i gennemsnit 2.500 kalorier for mænd og 1.600 for kvinder.
- God konditionstræning – En golfrunde på 18 huller svarer til 11 km eller ca. 16.000 skridt, hvilket langt overstiger de dagligt anbefalede 10.000 skridt.
- Mere intensitet end man tror – 25 % af en golfrunde spilles i høj intensitet, særligt i kuperet terræn eller når man skal hente en vildfaren bold.
kilde: https://www.krop-fysik.dk/golf-motion-frisk-luft-og-socialt-samvaer/
Det måske allerbedste ved golf er, at det aldrig er for sent at begynde. Faktisk begynder langt de fleste som voksne, ofte endda pænt oppe i årene.
Trods den senere start når nogle imponerende langt med deres golf, og den fælles oplevelse med venner, familien eller forretningsforbindelser er uovertruffen. Simpelthen fordi spillet er sjovt, selvom det ofte driller. Du får en hobby, som du med lidt held med helbredet kan beholde hele dit liv.
Derfor er golf også meget ofte en højt elsket sport nummer to for sportsfolk, ligesom mange begynder, når kroppen med årene får lidt for mange skavanker til mere fysisk sport.
Begynderforløb og
golfkørekort på 4-6 uger.
Når du starter til Golf er undervisning med i prøvemedlemskabet.
For at du får mest ud af din opstart, skal du lære at bruge golf-jern og køller, og du skal lære golfreglerne.
I dit prøvemedlemskab får du en række træningsmoduler, samtidigt med, at du kan øve dig på driving range og spiller på vores “lille” golf bane.
Med et prøvemedlemskab kan du starte på et af vores begynderhold.
Vi tilbyder gerne fleksible starttilbud og har du i forvejen lidt erfaring med golf, så kontakt os gerne for yderligere info, så vi få dig i gang på bedste vis.
Golfklubbens træner og frivillige vil sørge for at du får en god og hyggelig introduktion til golfspillet. Du når både at lære spillet og reglerne at kende, og prøve det på egen krop.
Du kan selv skræddersy dit forløb, og træne på hold med max 10 deltagere, hvor træneren underviser jer. Du vil få tildelt en frivillig mentor, som vil hjælpe dig igennem forløbet.
Golfklubben har udstyr, som du kan låne. Så du skal bare møde op i tøj, som du kan bevæge dig i og med godt humør. Vi glæder os til at se dig.
For at opnå medlemskab af Dansk Golf Union (DGU) skal du have opfyldt følgende
- Gennemført de 4 undervisningsmoduler hos vores PGA Head Pro
- Deltaget i Etikette & Regel aften i Gyttegård Golf Klub
- Bestået DGU Online regel prøve og delt resultatet med Gyttegård Golf Klub
- Gennemføre 9 huller i Gyttegård Golf Klub med mentor
- Deltaget i 2 begynderturneringer (der spilles 9 huller)
- Have tegnet aktivt medlemskab i Gyttegård Golf Klub som enten flexmedlem eller fuldt medlemskab.
Prøvemedlemskab 3mdr.
- Introdag
- 4 x holdtræning ved klubbens PGA Pro
- Regel og etikette aften
- Fri adgang til klubbens træningsområder
- Fri adgang til spil på par 3 banen
- Gratis lån af udstyr
Mikrogolf
Vi har en stor mikroafdeling for spillere under 10 år.
Det er imponerende, hvor hurtigt de små lærer spillet. Den store gruppe af børn, forældre og trænere har det rigtig hyggeligt til træning. Der er altid kaffe på kanden, slet ikke sjældent med kage til. Som regel slutter vi af med en is til alle børnene på vores dejlige terrasse.
Læs mere om mikrogolf her
Juniorgolf
Juniorgolf er sjovt samvær og konkurrence. Som junior kan du blive lige nøjagtig så dygtig, som dit talent og din træningsfid rækker til.
Du kan også finde en rigtig sjov og givende hobby tidligt i livet og nyde samværet med andre teenagere.
Vi har en stor juniorafdeling, som tilbyder masser af aktiviteter hen over sæsonen.
Læs mere om juniorgolf her

Information prøvemedlemskab
Prøvemedlemskabet starter med en introduktionsdag.
På opstartsdagen introduceres du til golfklubben og golfspillet, så du kan frigives til at spille på klubbens par 3-bane. Herefter skal du deltage i fire lektioner, hvor du får undervisning/træning i slagtyperne.
På introdagen får du en velkomstpakke med bl.a. to små bøger “Kom godt i gang” og “Lommeguiden” som indeholder oplysninger og de regler, de skal kende. Bøgerne er gode som selvstudie og kan forberede dig til DGU’s online regel test. Som nybegynder i Gyttegård Golf Klub, skal du deltage i “Etikette & Regler” Her gennemgår vi de vigtigste områder, der på sigt bliver gode vaner for alle golfspillere.
Alle golfspillere oprettes i medlems systemet Golfbox. Herfra kan der bestilles tider på egen bane eller andre baner i Danmark. Her kan også bestilles tid til individuel undervisning, regel & etikette aften, holdtræning osv. På introdagen får du vist hvordan du bruger Golfbox, og ellers er sekretariatet altid klar til at hjælpe dig.
Når du har gennemført træningen, kan du spille på stor bane og i de ugentlige begynderturneringer.
Golfslaget
- Slag med køller (lange slag)
- Put (når bolden skal i hul)
- Chip (korte slag omkring green)
- Pitch (længere version af det korte slag)
- Bunkerslag (når bolden er i sand)
Om vores Golf klub
I klubben findes forskellige “klubber i klubben” – alle fuldt integrerede i moderklubben, så også her er der mange muligheder for et godt og aktivt socialt golfliv. Samtidigt bliver du medlem i en golfklub som på elitesiden gennem mange år har præsteret på højeste niveau.
Klubben har tidligere verdensmestre, europamester og flere danmarksmestre. Klubben har 2 herrehold, 1 damehold, 1 seniorhold samt juniorhold med i Danmarksturneringen.
Måske er der også plads til netop dig på et af disse hold? . Læs mere om holdene – klik her.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte sekretariatet på 7533 6282 eller skrive her nedenfor.