Mikrogolf – golf for sjov!
Mikrogolfere er børn fra 4-5 år og opefter, som endnu ikke er klar til at indgå i klubbens almindelige juniorprogram.
Mikrogolf handler om at få en god oplevelse, om at lære at begå sig på en golfbane, sikkerhed, grundlæggende teknik, golfbegreber og ikke mindst kammeratskab og have det sjovt.
Det kræver ingen bestemte forudsætninger at være mikrogolfer, og økonomisk ligger mikrogolf langt under de fleste andre tilbud til målgruppen. Man når langt med et par almindelige sportssko, og udstyret låner man i klubben!

Opstart uge 16 – fredag den 21. april
Vi spiller mikrogolf om fredagen kl. 16.30-17.30
Vi spiser is efter træning…
Baseret på leg
Mikrogolf er baseret på leg, og vi lærer golfen og begreberne ind, samt lærer at begå os på banen. Her er der i overgangen til Junior plads til at give børnene ekstra opmærksomhed omkring golfspillet samtidig med at vi stadig kan lege golfspillet ind.
Ud over træningen om fredagen tilbydes også aktiviteten JUNGLETRÆF.
I et jungletræf mødes børnene med spillere fra de omkringliggende klubber. Der spilles på en opstillet bane med diverse sjove forhindringer undervejs, alt sammen baseret på at lære gennem legen og have det sjovt med andre spillere i samme alder.

Træner Team 2023
Carsten Bertelsen (ansvarlig)
Amalie Svendsen
Hjælpere
Forældre og bedsteforældre er meget velkomne til at deltage og hjælpe til – faktisk vil vi ofte kunne bruge en ekstra hånd eller to til nogle træningsstationer.
Tilmelding til træning
Tilmelding er ikke nødvendig. Man møder bare op. Ved første træning skrives man op til holdet.
Afbud til træning
afbud ikke nødvendig. Der foretages afkrydsning af fremmøde ved hver træning
Husk, der er ingen træning på helligdage med mindre der er givet anden besked om aktivitet.
MØDESTED FOR MIKROTRÆNING
Alle uger mødes vi på Par 3 banen.
Normalt er mikro-træning efterfulgt af fælleshygge ved caféen.
Vi vil stadig gerne give vores mikroer den gode golf-oplevelse og hygge med dem, derfor prøver vi at arrangere den traditionelle is-spisning på par 3 banen eller et sted, hvor vi kan sidde sammen med afstand i tiden hvor Coronavirus er blandt os.

Hvornår skifter man fra mikro til junior?
Helt grundlæggende skal børnene ”høre til” der, hvor de har det bedst med at være – på det niveau der matcher deres modenhed og interesse for spillet. Selvom hvert barn kun hører til ét sted, så kan de deltage i en del aktiviteter på kryds og tværs af mikro/junior gennem sæsonen.
Skiftet fra mikro til junior vil for de flestes vedkommende ske, når de er mellem 8 og 10 år.
Har du spørgsmål om Mikrogolf?
Du er altid velkommen til at kontakte:
Carsten Bertelsen på tlf 3011 7015 eller mail cbertelsen@gmail.com