Regionsgolf danmarks største holdturnering

Holdturnering for klub-golfere – læs mere her

Regionsgolf i hulspil – den fedeste form for golf…

Gyttegård Golfklub har i år 8 hold med i turneringen. Når vi spiller deltager der 2 damer og 4 herre på hvert hold, og der spilles normalt 6 puljekampe, 3 på udebane og 3 på hjemmebane. Antallet af kampe derefter er afhængigt af hvordan holdet klarer sig i turneringen.

Klubben betaler turnerings-fee for de deltagende hold, hvorfor det er gratis for spillerne at spille, også på udebane. Det er dog kutyme at man giver en omgang til sin modspiller hvis man vinder sin match.

Turneringen er opdelt i 2 under turneringer, ”Veteran/Senior” og ”ABCD”.

I ABCD indplaceres spillerne (mindst 21 år inden udgangen af dette kalenderår) efter hcp.:

A: Minimum 4,5
B: Minimum 13,0
C: Minimum 18,0
D: Minimum 23,5

Der er principielt ingen øvre grænse for hcp. i puljerne. GGK har i år hold med i A, B, C og D

I Veteran/Senior turneringen går man ikke så meget op i hcp. Der er det alderen, som bestemmer hvor man kan deltage.

Senior rækken: Deltagende mænd skal være fyldt 50 og kvinder 45 inden udgangen af turneringsåret.
Veteran rækken: Deltagende mænd skal være fyldt 60 og kvinder 55 inden udgangen af turneringsåret.
Super veteran rækken: Deltagende mænd skal være fyldt 70 og kvinder 65 inden udgangen af turneringsåret.

I 2024 har Gyttegård 4 hold med i senior/veteran rækkerne. Der er 2 senior hold, 1 veteran hold og 1 super veteran hold.

Vi kan stadig bruge flere spillere i turneringen på de tilmeldte hold. Vi kan alle få brug for reserver i løbet af turneringen. Du behøver ikke at kunne deltage på alle spilledagene, du skal blot tilkendegive din interesse for at deltage, så skal vi nok se om ikke vi kan finde nogle dage hvor du kan være med.

Hvis du gerne vil læse lidt mere om turneringen, og hvem der er hold kaptajner på Gyttegårds hold og hvordan disse kontaktes, kan det findes på Internettet under www.regionsgolf-danmark.dk/

Hvis du er interesseret i at deltage, enten som spiller på de eksisterende hold, eller som holdkaptajn på et nyt hold til næste år, er du velkommen til at kontakte holdkaptajnerne eller undertegnede.

Kontaktpersoner

Senior A / Solveig Højgaard, 2892 2133, sh@cbg.dk
Senior B / Carsten Dollerup, 2220 5598, carsten.dollerup@icloud.com
Veteran A / Jan From Pedersen, 9391 2244, janfrompedersen@outlook.com
Super Veteran C / Kurt Petersen, 4041 1477, petersen.billund@stofanet.dk
A række / Jørgen Hauge, 2922 8718, dkjohani@lego.com
B række / Dennis Walther 2494 2660, dennis.walther@iff.com
C række / Kaj Verner Hansen 2045 7033, ggc@stofanet.dk
D række / Leo H. Pedersen, 6168 5559, ingaleo@mail.dk

Dennis Walther
Dennis WaltherKlubkoordinator
Tlf. 24942660