Et stærkt samarbejde med plads til alle

20. december 2024

Gyttegård Golf Klub sender en hjertevarm julehilsen til A-holdet fra FGU Trekanten – Et værdifuldt samarbejde med fokus på erhvervstræning og praktisk erfaring.  

Siden sommerferien har vi været så heldige at have “A-holdet” som en del af vores team hver tirsdag. A-holdet består af en gruppe unge med autisme fra FGU Trekanten i Billund Kommune, og sammen med vores greenkeeperteam har de ydet en stor indsats med vedligeholdelse af klubhuset og andre vigtige opgaver.

Dette samarbejde er en del af vores bevidste indsats for at tage socialt ansvar. Vi tror på værdien af at skabe plads og muligheder for alle – og her er A-holdet er et strålende eksempel på, hvordan forskellighed og høj trivsel kan skabe styrke. Deres ihærdighed, gåpåmod og smittende energi har gjort en stor forskel og bidraget til vores arbejdsfællesskab på en fantastisk måde.

Vores inspirerende samarbejde styrker både det sociale og lokale fællesskab, hvilket er kendetegnende for Gyttegårds dna.

Derfor vil vi sende en kæmpe tak og en varm julehilsen til hele A-holdet og deres vejledere. Jeres indsats og engagement har været uvurderligt, og vi glæder os allerede til samarbejdet i det nye år.

 

Glædelig jul og godt nytår til A-holdet – vi ses i 2024! 🎄💚

Udgivet af: Greenkeeper

Flere nyheder

Gyttegård Golf Klub