Frivilligmatch i ægte skotsk golfvejr.⛳️🌧️

28. oktober 2026

Hvis man spørger en skotte, var vejret søndag den 25. oktober sikkert helt fantastisk til en golfrunde!

Sol, adskillige millimeter regn, hagl og blæst med vindstød af stormstyrke. Vi fik vist lidt af det hele, da årets frivilligmatch blev afviklet. Det var bestemt ikke de nemmeste betingelser at spille golf under, men med godt humør, kampgejst og masser af gåpåmod blev turneringen gennemført alligevel.

Og det fortjener en stor tak! 

Frivilligmatchen er vores måde at sige tak til alle jer, der gennem året lægger tid, kræfter og engagement i klubben. Jeres indsats betyder utrolig meget for fællesskabet og for, at Gyttegård Golfklub er et godt sted at være – både på og uden for banen.

At I også stiller op, når vejret viser sig fra sin mest skotske side, siger noget om det sammenhold og den klubånd, vi kan være stolte af.

Dagens resultater 🏆

Trods de barske forhold blev der også leveret flotte resultater på banen. Her er de fire bedste i hver række:

A-rækken

🥇 1. Erik Enggaard – 36 point
🥈 2. Svend Kamp – 34 point
🥉 3. Kent Larsen – 34 point
4. Dorte Laursen – 33 point

B-rækken

🥇 1. Jette V. Østergård – 35 point
🥈 2. Randi Kamstrup – 33 point
🥉 3. Anny M. Pedersen – 32 point
4. Gitte B. Mørkholt – 30 point

Stort tillykke til alle præmietagerne.

God mad og hyggeligt samvær 🍽️

Efter dagens strabadser på banen sluttede vi af i Plantage Caféen med flødekartofler, glaseret skinke, grønt og noget godt i glasset. En velfortjent afslutning på en dag, hvor det sociale heldigvis var mindst lige så vigtigt som scoren på scorekortet.

Vejret satte sine begrænsninger, så billederne fra dagen blev begrænset til Plantage Caféen.

Vi glæder os allerede til mange flere gode stunder sammen – forhåbentlig med lidt bedre vejr næste gang.

Tak for jer!

Udgivet af: Jesper H. Petersen

Flere nyheder

Gyttegård Golf Klub