I samarbejde kårer trænerne og B&U, altså Gyttegård Børne og Ungdom hvert år årets Juniorspiller.
Prisen er stiftet i 2015 og tildeles en junior som har gjort en særlig flot indsats i løbet af sæsonen.
Prismodtageren modtager Den Jyske Sparekasses vandrepokal.
Udover det får året junior også en super flot tur golfbag, med broderet skrift på fronten.
Med teksten – Årets junior spiller i Gyttegård 2017.
Golfbagen er sponsoreret af Golfshoppen.
Tusind tak til Jon for den flotte gave – Husk at gøre jeres indkøb i vores egen shop – den kan vi være stolte af, og den er absolut med til at gøre Gyttegård til et endnu bedre sted.
Nu til prisuddelingen – nu får i motiveringen.
Om årets modtager kan man sige:
– Du er en rigtig god kammerat
– Du er både flittig, og seriøs til junior træningen
– Du er aktiv med din selvtræning
– Du har været en stabil deltager til fredagsgolfen
– Du er hjælpsom, og er altid klar til at yde en indsats for andre
– Det med at yde noget for andre har du gjort i særdeleshed ved micro træningen i år – Du har en stor del af æren for den succes vi har haft med vores micro’er i denne sæson
– Du er et rigtig godt forbillede for andre
– Du har spillet rigtig mange turneringer i år, og ligger flot på juniorranglisten
– Trods din unge alder har du været fast mand på vores 3. hold, og du har kæmpet og leveret flotte resultater
– Det må vist være nok til at overbevise jer om at,
Årets juniorspiller 2017 er … Mikkel Østergaard – vil du komme op til mig?