Vi tester robotter på Par 3 banen – Et skridt i den rigtige retning

Greenkeeperne tester i en periode en robotklipper på Par 3 banen i samarbejde med Herning Skov Have & Park. Mærket er Kress, og det har virkelig vist gode momenter rundt på de danske golfbaner.

Vi indsamler hele tiden ny viden omkring grøn- og moderne golfbanedrift, hvilket I vil I en periode komme til til at opleve på vores træningsfaciliteter.

Det vigtigste for os er at kigge på, hvordan græskvaliteten bliver over tid.
Udover det, er der rigtig mange fordele I at have en robotklipper – bl.a. kan nævnes besparelser på både brændstof og økonomi generelt. Det har også den fordel, at vi opnår en større gødningseffekt ved, at afklippet indgår i samme kredsløb.

 

Vores primære fokus på par 3 banen i år har været, at greens skulle have et niveau op. Vi har derfor fra sæsonstart singleklippet alle greens – hvilket har givet et positivt indtryk hos mange. Det har også betydet, at vi har flyttet lidt rundt på enkle ressourcer, hvilket på nuværende tidspunkt har givet mulighed for at teste et varmt “robot emne” i golfbranchen.

Det er vores mål at indarbejde en grøn omstilling i driften, men stadig ha det største fokus på kvalitet. Af den årsag tester vi robotklippere og samler viden til fremtidig brug.

Forsæt din træning / Spil på par 3 banen
Man må gerne træne videre, eller spille par 3 banen imens robotten klipper. Vis hensyn til robotten, og nyd din træning/spil.
Robotten kører på strøm, og når den er ved at løbe tør, vender den selv tilbage til basen ved greenkeepergården for at genoplade. Robotten styres af en app, hvor man kan kode transportveje og klippegrænser.

Det eneste man skal være opmærksom på er, at robotten IKKE må betjenes af andre end greenkeeperteamet. Det gør processen lettere for at parter.

Testperiodens udløbsdato er i denne omgang ikke fastsat endnu, men resultaterne vil blive evalueret efterfølgende.