🚨 Nu er det nok – vi er nødt til at reagere 🚨

6. april 2026

Desværre er det sket igen: En knallert/scooter har været forbi hul 12 og 14 og forårsaget skader på banen. Det er uacceptabelt, og det går ud over både banen og alle jer, der bruger den.

Derfor bliver vi nu nødt til at handle.

Inden for kort tid opsætter vi vildtkameraer i området for at kunne identificere den skyldige. Når vi får dokumentation, vil der blive rejst et erstatningskrav mod vedkommende.

Vi beklager, at det er nødvendigt at tage disse skridt. Vi vil gerne understrege, at optagelserne udelukkende bruges til dette formål. Almindelige golfspillere vil ikke blive delt offentligt, og materialet vil løbende blive slettet.

Vi håber, at I vil hjælpe med at sprede budskabet – del det gerne i jeres netværk, så det kan blive et samtaleemne rundt omkring: ved middagsbordet, i Brugsen og blandt venner. Målet er, at budskabet når frem til den ansvarlige, så vi én gang for alle kan få stoppet dette.

På forhånd tak for jeres hjælp 🙏

Udgivet af: Jesper H. Petersen

Flere nyheder

Gyttegård Golf Klub