Jens Christian Tvergaard vandt i dag Asserbo Pokalen på Sjælland. JC førte med 6 slag inden finalen men han kom virkelig skidt fra start og havde smit 6 slag efter 6 huller. På de første huller missede han flere korte puts og var begyndt at miste troen på at det skulle blive ham der løb med sejren. Nede med to fandt han dog den figther-vilje frem som vi kender så godt fra JC – og med flere flotte birdies sluttede han lige med hjemmebanespilleren Oliver Wendt i -6, og skulle i omspil.
Hul 1, 4 og 18 blev spillet som slagspil og efter de huller var spillet var de to spillere stadig lige med -1. Herefter var det så sudden death på 18 som skulle afgøre hvem det vandt. Først delte de 18’ende hele 3 gange med birdies. JC var i omspillet presset flere gange men svarede flot igen med nogle rigtig gode puts. 4 gang slog Oliver et sløjt drive og med en par kunne Jens Christian Tvergaard (efter 7 omspilshuller) kalde sig selv for vinder af Asserbo Pokalen. En sejr som JC selv betragter som en af hans største individuelle sejre (hvis ikke den største). Kæmpe stort tillykke til Jens Christian.