Cecilie Larsen vandt i dag en overbevisende sejr i KLG/Callaway Open på Kaj Lykke Golfklub.
På trods af at der kun var 8 damespillere med i turneringen, var det et særdeles stærkt stærkt felt af U-22 damespillere der stillede op til turneringen. Således havde hele 6 spillere et hcp. på under 1,3 men det lod Cecilie sig ikke slå ud af.
”Tee slagene var fine i dag så udgangspunktet var godt” udtaler en glad Cecilie som på trods af sejren også ser udviklingsperspektiver i sit spil ”Det korte spil var ikke så skarpt så det skal der trænes på” uddyber hun. Lillesøster Lærke Larsen sluttede som delt 2’er fire slag efter Cecilie. Der var altså tale om en god dag på kontoret for Larsen-familien.
Tillykke med de fine resultater.