I denne sæson har vi i bestyrelsen valg at prisen skal uddeles igen, og årsagen er at vi har en person som helt klart har været der i mange år.

Personer har været med siden ruder konge var knægt, jeg har i hvert fald fulgt en linje tilbage i næsten 20 år, og i al den tid har personen været der.

Personen står ikke nødvendigvis i forreste række, men yder som om personen selv er chefen, hvilket personen i øvrigt godt kunne være.

Desværre er personen lidt tilbageholden f.s.v. angår det at står forrest, ja undtagen når vi skal festes, for så holder personen sig absolut ikke tilbage.

Jeg spurgte nogle af familien om hvad han huskes mest for – jae, jow det ved vi faktisk ikke, men personen er det altid, og er altid klar til at hjælpe, og det er lige netop det det drejer sig om her.

Så vidt jeg har kunnet opsnuse, så har personen været i begynderudvalget, samlet bolde, været med til efter- og forårsrengøring, ordnet cykler og ikke mindst været en meget stor del af skolegolfen, og nu ved alle at det er vores alle samens Svend Kamp. Et kæmpe tillykke til ham for hans enestående engement i GGK.

Svend kom herop og modtag en yderst fortjen hæder for din store indsats.