Det er en fornøjelse at skulle uddele sølvmærket 2015 til denne person.
Jeg har haft den store fornøjelse at have personen igennem mit udvalg, dog kun som begynder, men allerede der viste tegnene sig. Siden er han også blevet en god ven.
Personen har et smittende humør og en stor glæde ved golfspillet og samværet på og udenfor golfbanen. Selvom Personen er meget konkurrencemindet formår han til stadighed at udvise sportsånd og respekt for andre spillere. Personen lader sig ofte rive med af spændingen i golfspillet, men forstår altid at tøjle dette på bedste vis. På trods af dette kan man altid regne med opbakning og ros uanset om det er første gang man spiller med.
Personen eller om man har været kammerater gennem længere tid. Personens er altid åben og glad og hans opførsel på banen er kort sagt eksemplarisk og positiv. Modtageren er en god repræsentant for GGK både i og udenfor GGK’s rammer i enhver sammenhæng. Tror ikke jeg har hørt personen udtrykke noget negativt om en anden person – altid positiv og kan altid se smilet og de gode sider hos andre.
Må vi godt se …. MICHAEL ALBÆK