tildeles medlemmer i Gyttegård Golf Klub

Kriterierne for bestyrelsens valg af årets medlem er

· Medlemmer som har ydet en bemærkelsesværdig indsats, som er

· Uegennyttig, og som

· Tjener som rollemodel for andre medlemmer

2019
Vi har haft flere emner oppe og vende, men kom hele tiden tilbage til vores udvalgte. Det er måske ikke så mærkeligt et medlem at begynderudvalget. Et medlem som altid er positiv i sin tilgang til tingene og de problemer der kan opstå. Er der noget som ikke er helt ok, ja så kommer personen lige så stille og gør opmærksom om ikke der her er et lille problem.

Mange af vores nye kan rigtig godt li at gå med personen pga. roen omkring denne, måde at hjælpe dem videre og de forklaringer der gives.

Personen er til trods for sin alder ikke bange for at være i sekretariatet og klarer det meste med bravur. Ofte ser vi personen oppe på træningsarealet sammen med nogle af de nye medlemmer, hvor de sammen går og træner, eller er ved at gøre sig klar til en runde golf. Det være sig en hverdag som en helligdag weekend m.m.

Herudover deltag personen også som hjælper på andre områder – skolegolf – arrangementer m.m.

Bent Hansen du er årets GGK er. Vil du kommer herop og modtage din hyldest for den kæmpe store forskel du går og den indsats du gør for at tage imod nye golfer.

2018
Årets GGK`er 2018
Ofte har årets GGK`er været et medlem af begynderudvalget. Det er det så ikke i år, og medlemmet har i øvrigt aldrig været medlem af dette udvalg. Ikke desto mindre er vores valg i år faldet på et medlem – som måske ikke kun i år – men i flere omgange har ydet en kæmpe indsats ved siden af familie og job.
Medlemmet er kendt af alle i Gyttegaard, og er kendt for sin altid positive indstilling, og smil på munden. Ingen er for stor og ingen er for lille til at snakke med den pågældende. Det er, et medlem som har været medlem i rigtig mange år. Personen er yderst imødekommende og hjælpsom. Man går ikke forgæves efter hjælp. Personen har en stor andel i det image som klubben har udadtil, og egentlig forstår jeg ikke helt, hvorfor personen ikke er medlem af begynderudvalget – men det kan jo nås endnu.
Banens udseende og ve og vel står højt for personen, og derfor har vi da også set Martin Kamp sidde og køre på tværs af alle vores greens med mere. Du har været et stor del af eliten igennem mange år, og samtidig taget ansvar med hjælp til klubben. Elitens super gode omdømme blandt os almindelige golfer har du med flere været gode til at værne om. Derfor Martin vil vi godt lige påskønne denne indsats, så kom op og modtag en klapsalve og en lille erkendtlighed.

2017

Årets GGK`er 2017
I 2014 fik vi et nyt medlem i klubben som allerede året efter begyndte med frivillig arbejde. Sæsonen 2015/16 var en form for oplæring, og der blev ydet et meget stort stykke arbejde på mange forskellige fronter, bl.a. begynderudvalget – skolegolf og deltaget i andre opgaver. Personen er yderst venlig og hjælpsom og ikke mindst imødekommende. Herudover meget kompetent i sit virke samtidig med at han er social. Sjældent at vi får et medlem som selv kommer og tilbyder sig i begynderudvalget, men ikke desto mindre var det der skete, og det var vi yderst glade for.
Medlemmet er Steen Poulsen der er blevet valgt til årets GGK er. Det er jeg selvfølgelig meget glad for. Dels fordi han er en del af det team der står bag hele begynder arbejdet, og dels fordi har er fantastik til af træde ind når det kniber. Jeg kan kun give ham min bedste lykønskninger med denne hæder og håbe at vil fortsætte i mange år fremover.
Steen kom venligst herop og modtag en lille erkendtlighed for din store indsats.

2016
Det er rart at være i en klub, hvor det at skulle vælge årets GGK`er altid er spørgsmål om deltaljer der gør hvem der får titlen, og sådan er det også i denne sæson. I lighed med tidligere års vinder, så er eller har den pågældende også i år været rundt om eller i begynderudvalget. Det er ikke en helt tilfældighed idet dette udvalg, dels er et stort udvalg, og dels er et udvalg hvor der løbende skiftes ud i, og samtidig er profilen på en person til begynderudvalget, netop en person som passer til kravene til denne titel.
Om dette års vinder
Jovial og næsten altid I godt humør
Ytre sig gerne om sin mening, men er ikke frembrusende, men har klar tale i munden.
Tillidsfuld og
Trofast overfor alle og kan sige fra hvis det skulle være nødvendigt.
Energis i sit virke. Kan sagtes klare 36 huller hvis det skulle være.
Moralen er i top. Kommer altid veloplagt til arrangementer, uanset hvilken rolle personen skal spille.
Centrum ind imellem, men vil nok heller være lidt i udkanten, uden at være ude.
Rolle model for dem personen er sammen med. God til at give tid til andre.
Ilter når nogen gør noget forkert som evt. går ud over andre. Især skal man ikke gøre børnebørnene fortræd.
Super dejlig og ligetil. Personen er og forventer at andre skal være ærlig i sin fremtoning og sin opførelse.
Taler ikke for at tale, men for at fortælle noget som vi andre kan bruge.
En person som er yderst kreativ, men ikke hvad regler angår. I sin anden verden, den som ikke vedrører GGK (der er jo nogen der absolut skal lave andet end golf) udviser personen stor kreativitet ja næsten helt kunst.
Nydelig og charmerende
Social bevist, kan ikke lide at nogen har det dårligt, meget medfølende.
En engel at have med som holdkaptajn
Nu kommer der en lille hemmelighed om personen – kan ind imellem fyrre en lille vittighed af som måske ikke er helt stueren.

Hvis ikke I allerede har gættet hvem der er årets GGK, så skulle I måske have lytte til min sætninger – de er alle startet med hendes navn, Hun har bl.a. været aktiv i cafeen, shoppen og ikke mindst i begynderudvalget, men årets GGK er selvfølgelig klubbens alle bedste knuser,
må vi få Jytte M. Christensen herop.

2015

Valget til årets GGK er altid spændende – hvem er det der bliver tildelt denne hæder i år? Hvorfor var det så ikke lige den eller den person. I bestyrelsen drøfter vi dette meget indgående og vejer for og imod. Det er normalt således at personen vi indstiller kan alle i bestyrelsen godt se at denne har fortjent den hæder, og sådan er det også i år.

Personen har selvfølgelig været en del af begynderudvalget (det er efterhånden ved at være et krav for få denne hæder ).

Personligt har jeg kendt den pågældende fra andre sportsgrene og på daværende tidspunkt kunne det samme siges om personen som bliver sagt i aften – det er altså en person der arrangerer sig i den forening personen er medlem af.

– Altid klar til at træde hjælpende til, hvis der er noget eller nogen der har brug for hjælp.

– Personen har været med hele vejen på EDB siden, personen har været en uvurderlig hjælp ved introduktion – og implementeringen af GolfBox. Samt alle de udfordringer det har medført, og fortsat gør.

– Personen har ligeledes været med til at skabe den gode sociale ånd, der hersker i klub i klubben og i GGK i det hele taget.

– Personen er altid villig til, at give en hånd med når den store klub kalder. Det gælder forår og efterårets rengøringsdage.
Og ligeledes da vi manglede hjælpere til Cafeen, da de unge drenge forlod skuden.

– Personen er altid meget grundig med de ting personen har med at gøre, intet er overladt til tilfældighederne.
Samtidig er personen en rigtig god ven du kan regne med.

– Personen har rigtig godt styr på papirarbejdet, og tjekker ofte om vi holder os inden for vedtægternes grænser.
– Personen er og har været sekretær i mange år i Tirsdagsklubben, og har med stor ihærdighed udført dette stykke arbejde med grundighed og akkuratesse.

MÅ VI SE … GRETHE KRISTENSEN

2014

Det er første gang jeg skal uddele denne pris til en person der er yngre end mig. Det fortæller måske mere om mig end om personen. Det er også første gang for mig at det ikke er person som er i et af de udvalg jeg er i, fortæller Gert Skjønnemand.
Om personen kan bl.a nævnes:
Personen er halvdød, eller også hører han ikke efter.
Personen er yderst aktiv både i det ene, og det andet det tredje udvalg.
Sjældent går man forgæves efter hjælp.
Personen har et ikke ubetydeligt højere hcp end mig. Det har personen ikke altid haft og da var det mig der blev trynet.
Personen har været en af mine mentorer da jeg tog golfkortet, men jeg tænkte at sådan kunne alle da ikke være :-))
Personen har spillet eller forsøgt sig med Golfen siden 1999 – måske endda før.
Personen taler højt og husk endelig at rette ind hvis personen skulle irettesætte dig, men øjnene smiler altid og personen nyder at se vi hopper lidt.

Følgende udvalg har han – ja det er en mand – siddet i eller arbejdet med:
Begynderudvalget – turneringsudvalget – Hovborg Kro open som starter og sidst men ikke mindst i lynhusudvalget.

Ja det er Ole Madsen som i år er blevet valgt som årets GGK er.
Må vi se Ole heroppe.

2013

Årets GGKér er Oluf Nielsen

2012
Om personen kan man sige:

Prisen gives til et medlem, der gennem hele sin væremåde har gjort sit til, at Gyttegård Golf Klub ner et rigtigt godt sted at være, og til en klub som man er stolt af at være medlem af.
Ja hvem kan så falde ind under denne beskrivelse. Lad mig afsløre, at det drejer sig om en mand. Han er ikke formand for noget udvalg, men det er han sikkert heller ikke derhjemme.
Han er medlem af forskellige udvalg, han er yderst hjælpsom og siger næsten ja. Men han har den opfattelse, at han også kan tillade sig at sige “det kan jeg desværre ikke”. Når han siger fra, kan det skyldes at han skal sydpå, ikke nødvendigvis for at spille golf eller sole sig. Så han har fundet andre ting at lave sydpå.
I de udvalg han er med i, er han vellidt og respekteret af alle.
Af én af sine formænd får han skudsmålet “I denne person har jeg sikret at der fortsat er kontinuitet i udvalget. Og jeg er næsten altid sikret en afløser til opgaverne der skal løses”.
Han har været medlem i 8 år, og stort set været aktiv i samme periode. Han er med i bl.a. Baneserviceudvalget og begynderudvalget.
Årets GGKér 2012 er Henning Guldbrand

2011
Om personen kan man sige:

Repræsentere golfsporten for fornemmeste vis
Har en ydmyg og sportslig indstilling til golfspillet
Er forbillede for klubbens unge
Er på landsholdet
Har vundet mange store turneringer i verden
Er verdensmester………
Årets GGKér 2011 er Stefan Mørkholt

2010
Vi har fået flere indstillinger på denne person og jeg vil nu læse nogle stykker af dem op

Som medlem i GGK kommer jeg ofte i klubben og følger med i hvad der foregår og kan konstatere vi har et kæmpe alders gap fra nuværende elitespillere ned til næste generation af elitespillere – ja faktisk mangler der en generation – og derfor er det dejligt at se den ilhu og engagement han udstråler når han (sammen med andre frivillige) arbejder med de kommende stjerner i mikro og børneafdelingen og udfører et KÆMPE stykke arbejde. Jeg kan se ham som absolut favorit til prisen som årets GGK’er. Ikke kun formår klubben (han m.fl.) at tiltrække ungdommen til klubben men endnu bedre at sørge for at de BLIVER i klubben og det er specielt hans’ engagement og udstråling, der sørger for, at vi i fremtiden vil se masser af talenter i klubben og dermed sikrer klubbens forsatte topplacering i dansk elitegolf, til trods for at vi kun er en lille klub i et hul på heden.
Tak for det……..
.

Nu kan jeg vist ikke trække den meget længere – jeg syntes vi skal hjælpe James Hillerstrøm herop ved at give ham et meget velfortjent bifald…og så vil jeg læse de 2 næste indstillinger på dig

Jeg vil hermed gerne indstille James Hillerstrøm til at blive årets GGK. I mine øjne kan der ingen tvivl være om hvem prisen skal tildeles.
James udviser et gigantisk engagement og en kæmpe vilje til at få de ting han begiver sig i gang med til at spille max.
Den indsats han har ydet, med ikke kun mikroafdelingen, men arbejde i GGK generelt, bør belønnes med en form for erkendelse og respekt.

James har gennem sit evige engagement fået liv i ungdomsafdelingen ud over, hvad man har kunnet forvente. Han har kunnet få een som mig til at engagere sig i ungdomsarbejdet. Han er utrolig motiverende at arbejde sammen med og ikke mindst over for de unge mennesker. Han er utrolig pædagogisk i hans tilgang til børn, og han er meget vellidt af alle, som har med juniorerne at gøre. Han har formået med alle de arrangementer, han har fået gennemført, også at indskrænke udgifterne til det uhørte til gode for klubbens økonomi.

Jeg kan ikke finde på andre end ham, som yder en så stor helhjertet og inspirerende indsats som han har gjort.

Tak for indsatsen og jeg håber, vi kan beholde ham i mange år endnu, men det kræver, at der er flere, som støtter ham og klubben i vores fælles projekt – at blive Danmarks bedste klub!

James, du er en ægte ildsjæl som altid har hjertet med i det du laver. Du et rart menneske, som ikke ved alt det gode du kan gøre for klubben og alle dens medlem. Du lever derfor i alle henseende op til de betingelser der er for årets GGK´er
Du er altid klar med en hjælpende hånd og jeg kan nævne følgende tillidsposter i Gyttegård Golf Klub

• Initiativtager til Microgolf og har en kæmpe andel i at GGK går mod strømmen og kan fremvise et stigende medlemstal i et år hvor alle andre går den modsatte vej
• Formand for Børn- og Unge
• Nyvalgt formand for Eliteudvalget
• Projektskaber af GCAT
• Projektskaber af GCAM

Det er derfor en stor glæde at udnævne dig til årets GGK´er 2010

2009

Vi har i vore overvejelser været langt omkring – og der er glædeligvis mange egnede kandidater fra det daglige arbejde.

Årets GGK’er er i 2009 Gert Skjønnemand

STORT TILLYKKE til Gert

Bestyrelsens overvejelser har været langt omkring – og der er glædeligvis mange egnede kandidater fra det daglige arbejde. Mange forslag har imidlertid kredset omkring elite holdet, som har ydet en meget bemærkelsesværdig indsats ved at være i finale runden for 2. år i træk. Men da vi ikke kan vælge et hold, men et medlem har vi valgt en elite spiller, som i særlig grad lever op til de to andre kriterier; nemlig at være

• Uegennyttig og en
• Flot rollemodel.

TILLYKKE TIL Årest GGK’er 2008 – John Nicolajsen

(20. marts 2010: ligger du inde med viden om medlemmer der tidligere har udemærket sig til denne titel send da gerne information til Webmaster)

Klubmesterskab 2021Nye titler på spil for ALLE, uanset handicap

Som noget helt NYT afvikles der også et 18huls klubmesterskaber opdelt i 4 rækker efter handicap - række A, B, C ,D og junior. Klubmesterskab 2021 bliver hermed det første mesterskab hvor ALLE uanset handicap kan blive klubmester - SES VI?