Sikke en divisionsweekend der over nu. Der blev leveret masser af god golf, spænding, Succeser og skuffelser. Det hele blev ledsaget af et fortrinligt vejr og trofaste supportere. Først og fremmest tak til jer for jeres trofaste støtte det er en udsøgt fornøjelse at have jer med på banen. Vi er beæret og stolte over at vi kan have jer med på sidelinjen. Tilbage på bundlinjen kan vi nu konkludere følgende for vores seks hold.

1. holdet skal spille finale spil på Falster Golfklub den 11. og 12. september hvor vores modstander i semifinalen lørdag er Smørum som vandt pulje Øst.

2. holdet spiller oprykningsspil lørdag den 11. september på Danmarks nordligste beliggende bane Hvide Klit, få kilometer fra Skagen. Her skal vi forsøge igen at spille os i 2. division.

Seniorholdet smadrede al modstand til side i pulje 4 og styrede dermed direkte ind i oprykningsspillet som skal spilles på Aarhus Ådal Golfklub den 12. september.

Dameholdet tabte den indbyrdes kamp mod Vejle i kampen om en oprykning til 1. division. En absolut godkendt sæson af damerne som kommer igen til næste år med fornyet styrke.

De to ungdomshold sluttede ikke med de bedste placeringer i deres puljer om end U1 holdet sluttede af a point med nummer 1 og 2. De to hold har dog fået sig en masse gode erfaringer som kan bruges til næste år.

Klubmesterskab 2021Nye titler på spil for ALLE, uanset handicap

Som noget helt NYT afvikles der også et 18huls klubmesterskaber opdelt i 4 rækker efter handicap - række A, B, C ,D og junior. Klubmesterskab 2021 bliver hermed det første mesterskab hvor ALLE uanset handicap kan blive klubmester - SES VI?