Vi mangler solskinsdage, og godt vejr. Men trods det – så går vi mod lysere tider.
Vi havde sat et mål om, at banen skulle være åben mest muligt hen over vinteren. Dette må siges, at have været en udfordring. Årsagen skyldes bl.a. de mængder vand der er kommet, som gør at der ikke kan spilles på hullerne 1 – 9 endnu. MEN DET KOMMER.
Hvorfor spilles der ikke til sommergreens endnu?
Greens blev klippet sidst d. 29 oktober 2021, da væksten stod af. Men I perioder vil græsset stadig gro en smule. Det gør greens ujævne og ikke spilbare. En anden årsag er, at vi har “push-up” greens. (Det vil sige greens, som er bygget op på affaldsjord, og ikke sand.) De tåler langt mindre trakfik i kolde perioder, og udvikler svampeangreb hurtigere.
Derfor vil det være bedst, at holde greens lukket i en lidt længere periode om vinteren, og så vi kan have en fornuftigt kvalitet om sommeren, hvor vejret er med til det.
Har man yderligere spørgsmål om, hvorfor det er sådan med Push-up greens, så har DGU på deres hjemmeside en del videoer omkring det.
Træprojekt:
Der er blevet plantet det sidste på hullerne 1 – 9, og søerne er blevet renset op. Vi har dog ikke kunne rydde helt op efter det, da det stadig er meget vådt i disse områder. ;) Men med tiden, så bliver det rigtig godt.
Ny bane:
Til sæsonstart vil der komme 4 nye teesteds muligheder pr. hul. I vil opleve, at alle skilte bliver udskiftet og stillet op mere strategisk. På flere af hullerne kommer der 2 oversigtskilte op. Vi er også blevet business medlem hos GLFR, som er en gratis app – her kan man bl.a. se baneguide, åbningstider, få informationer om banen m.m.
Den er ikke helt klar til åbning endnu, men I kan med fordel allerede godt installere den. (Den er gratis og kan fåes til alle telefoner).
Der kommer meget mere senere omkring vores “nye bane”, og jeg kan da godt afsløre allerede, at vi har fået stor hjælp fra mange af vores sponsorer.