Sommergolf på banen.
20. juli 2025
Kære medlem
Sommeren er landet i Danmark – hvilket betyder, at vi både sveder i solen og står i skybrud med regntøj på hovedet. Sådan er golf jo… Heldigvis får vi masser af ros for banen og greenkeepers arbejde, og det vil vi gerne blive ved med. Her er et par små ting, vi alle kan hjælpe med:
- Læg turf på plads – og mind gerne din makker om det også.
- Ret dine nedslagsmærker op – og tag et par ekstra med, når du alligevel er nede i knæ.
- Træk vognen uden om forgreens – så slipper vi for offroad-spor.
- Vask hjulene på din vogn, hvis du har spillet andre baner – vi vil helst undgå sygdomme som fx dollar spot. Og tjek gerne undersiden af dine sko – man ved aldrig, hvad man slæber med hjem.
- Hyg jer derude! Grin, nyd hinandens selskab, og husk – golf er sjovest med et smil på læben.
- Skål på terrassen efter runden med en iskold drik og lidt mad fra Plantage Caféen – det har I og cafeen fortjent.
Vi håber, at vi alle får en lang, sjov og solrig golfsæson – også selvom det danske vejr ofte føles som Skotland og Spanien på én og samme dag.
Udgivet af: Jesper H. Petersen
Flere nyheder
Gyttegård Golf Klub




