Greenkeeper søges
21. oktober 2025
Greenkeeper til Gyttegård Golf Klub
Gyttegård Golf Klub søger til den kommende sæson en greenkeeper til at indgå i teamet, som i forvejen tæller tre (eller: 3) mand.
Vi ser det som vores fornemmeste opgave at give medlemmer og gæster gode oplevelser, når de besøger klubben. Banen er vores største aktiv, og den skal altid fremstå bedst muligt. I det relativt lille greenkeeper team er der god mulighed for at få indflydelse på arbejdsopgaverne og optimeringer i baneplejen. I Gyttegård Golf Klub bliver du en del af det samlede team, hvor alle er med til at løfte de samlede opgaver. Maskinparken består af såvel nye som ældre maskiner.
Vi forventer som minimum at du:
- Har hænderne skruet rigtigt på
- Er glad, positiv, mødestabil og morgenfrisk
- Er faglært greenkeeper, groundsman eller ufaglært med flere års erfaring inden for faget
- Bidrager konstruktivt til banens udvikling samt forbedringer på banen
- Er god til at samarbejde
- Kan løse dine opgaver selvstændigt og grundigt
Vi ser det som en fordel, hvis du kan eller har kendskab til at spille golf.
Vi tilbyder dig et job, hvor du har rig mulighed for at få indflydelse på baneplejen, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Udover de mange arbejdsopgaver på golfbanen skal områderne omkring klubhuset, parkeringspladsen og træningsfaciliteter desuden vedligeholdes.
Den normale arbejdsuge – mandag til fredag – er på 37 timer med start fra ca. kl. 06.00. I sæsonen skal der i forbindelse med ekstraordinære opgaver forventes overarbejde, ligesom du også skal påregne weekendarbejde om morgenen i sæsonen. Turnusordning for weekendarbejde aftales i teamet. Overarbejde afspadseres hovedsagelig i vinterperioden.
Løn og ferie efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse i 2026.
Ansøgningen skal sendes på mail til GM@ggk45.dk eller post til Gyttegård Golf Klub, Billundvej 43, 7250 Hejnsvig. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke, hvis du er interesseret i stillingen.
Se mere om banen og klubben på https://spil-golf.dk/
Ønsker du nærmere oplysninger om stillingen, bedes du kontakte: Chefgreenkeeper Mikkel Skovhus på +45 26270881 eller Golf Manager Jesper Haagen Petersen på +45 30912382.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Det er vor vision at give vores medlemmer og besøgende gode oplevelser og forbedre livskvaliteten.
Udgivet af: Lykke Albertsen
Hold dig opdateret..
Gyttegård Nyhedsbrev







