En vigtig besked om respekt for vores frivillige

27. august 2026

Stop nu lige. Det her kan I simpelthen ikke være bekendt.

Vi har oplevet, at nogle af vores frivillige, som kommer direkte efter arbejde for at hjælpe med at holde banen i god stand, er blevet råbt ad, talt grimt til og endda fået fingeren.

Det er fuldstændig uacceptabelt.

Vores frivillige bruger deres fritid på at hjælpe os – helt gratis. De kommer efter en arbejdsdag, lægger timer i klubben og stiller endda deres egne maskiner til rådighed. De gør det, fordi de gerne vil være med til at passe på vores fælles Gyttegård.

Vi har informeret bredt om, at vi klipper roughen for jer golfspilleres skyld, og vi har sat advarsler op på Golf Box, så alle er orienteret om arbejdet på banen.

Derfor gør det ekstra ondt, når mennesker, der frivilligt bruger deres tid på at hjælpe klubben, bliver behandlet sådan.

De 2 frivillige har allerede sagt, at de ikke ønsker at hjælpe igen næste år på grund af den behandling, de har oplevet.

Og så står vi med et alternativ, som ingen af os ønsker:

👉 Flere og længere banelukninger
👉 Mere arbejde for vores greenkeepere
👉 Flere lønkroner brugt på opgaver, som frivillige ellers hjælper med
👉 Og dermed færre penge til andre ting, der kommer os alle til gode

Vi kæmper hver eneste dag for at holde vores bane i god stand og for at værne om vores fælles Gyttegård. Det kræver en kæmpe indsats fra både ansatte og frivillige.

Vi kan sagtens være uenige om banen, roughen eller måden, tingene bliver gjort på. Men vi skal tale ordentligt til hinanden.

Så en stor appel til alle:

Respektér vores frivillige. Respektér vores greenkeepere. Og respekter de mennesker, der bruger deres fritid på at gøre noget godt for vores klub.

Udgivet af: Jesper H. Petersen

Flere nyheder

Gyttegård Golf Klub