Martin Kamp spillede drømmegolf da han her i weekenden spillede sig til en 2. plads i klubbens flagskibsturnering Dormy Elite Tour I Herrer – Hovborg Kro Open. Hans åbningsrunde i 62 slag var ny banerekord og med to yderlige runder på henholdsvis 67 og 68 slag sluttede Martin i 197 slag, kun et slag fra omspil. Hele 64 af de deltagende spillere i turneringen havde plus handicap i et historisk stærkt felt af spillere. Det var ikke kun Martin der spillede en god gang golf med hans i alt 15 birdies og 3 eagles. I alt blev der i turneringen lavet hele 534 birdies og 28 eagles, på banen. Turneringens sponsor Jørgen Jørgensen fra Hovborg Kro, roste i en tale ved præmieoverrækkelsen spillerne og banen som hele greenkeeper teamet havde sat flot op. Turneringen blev vundet af August Thor Høst fra Odense Eventyr Golf.

De øvrige 3 spillere fra Gyttegård Golfklub der klarede cuttet var:

William Nielsen som delt 8’er i -7

Jeppe Madsen som 12’er i -3

Adam Kamp som delt 16’er i +1

Klubmesterskab 2021Nye titler på spil for ALLE, uanset handicap

Som noget helt NYT afvikles der også et 18huls klubmesterskaber opdelt i 4 rækker efter handicap - række A, B, C ,D og junior. Klubmesterskab 2021 bliver hermed det første mesterskab hvor ALLE uanset handicap kan blive klubmester - SES VI?