Lørdag d. 31/7 tog Gyttegård Golfklub afsked med Jens Elvang, som har været forretningsfører i mere end 10 år.

”Det har været 10 år, hvor golfklubben har haft en positiv udvikling” sagde formand Hans Bennetzen og fortsatte med at takke Jens for hans helt særlige indsat i denne periode. ”Rigtig mange projekter er blevet udført, bl.a. fordi Jens har været dygtig til at søge eksterne fonde”.

Jens takkede også for tiden. ”På min første dag brændte området øst for golfbanen og siden den dag har jeg mærket Gyttegård branden hos rigtig mange medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere.”

Tak Jens, for 10 rigtig gode år. Held og lykke i det nye job